Guideskole - Service & Co

–  en guideskole for livet

DK / SE / NO

sabbatår i udlandet

Drømmer du om at rejse til udlandet i dit sabbatår?

Endelig er skolen slut og nu kan du efter mange år nyde, at du ikke skal lave lektier, aflevere opgaver eller har en eksamen lige om hjørnet.

Men hvad skal der så ske? Hvad er din nye drøm? Vil du arbejde eller bare slappe af? Måske en kombination af begge dele?

Vi har her samlet nogle af de muligheder, som du kan overveje, hvis du gerne vil tilbringe et eller flere sabbatår i udlandet:

>Tjen hurtige penge i Danmark
>Tag på højskole i dit sabbatår
>Højskole i udlandet
>Tag på guideskole i udlandet
>Pak rygsækken og rejs
>Tag ud og gør en forskel
>Tag på sprogskole i dit sabbatår

1. Tjen hurtige penge i Danmark

SU er ikke verdens fedeste og nu har du lige pludselig rigtig god tid til at takke ja til vagter på den lokale Café, eller prøve lykken som lærervikar på en skole.

cafemedarbejder

Da rigtige mange af de næste muligheder vi nævner, koster en del penge og er selvbetalt, så er ideen om at få et job i dit sabbatår, og bruge nogle måneder på at arbejde og spare penge sammen, måske en god ide og en god start.

2. Tag på højskole i dit sabbatår

Det lyder måske lidt langhåret, men højskole ligner meget efterskole, bare for voksne. Så hvorfor ikke give dig selv muligheden for at fordybe dig i nogle emner som du synes er spændende, mens du er sammen med en masse andre unge.

Flere højskoler har rejsetemaer, hvor man kombinerer det at gå på højskole med en efterfølgende rejse. Det kunne f.eks. være en skitur eller noget lign.

Der findes også ungdomshøjskoler, hvor man er mellem 16 og 19 år. Det er måske også værd at tjekke ud.

Du kan læse mere om Danmarks højskoler ved at klikke her.

3. Højskole i udlandet

Hvis du gerne vil kombinere det at tage på højskole med at rejse til et andet land, så er det bestemt også en mulighed.

Der findes rigtige mange ”udlands” højskoler, som har nogle super nice destinationer og spændende fag.
Vi har fundet inspiration hos Danske Studiecenter: Her kan du læse meget mere om tropisk højskole og sabbatår under palmerne.

4. Tag på guideskole i udlandet

Nu hvor vi er i gang med at tale om højskoler, så kunne du også vælge at tage en uddannelse som rejseguide. Det tager faktisk kun 5 uger på en guideskole, og så er du klar til at arbejde i hele verden med turister.

Elever på guideskole i spanien

Hos Service & Co. (som er den eneste guideuddannelse i Danmark, som reelt set må kalde sig en uddannelse), får du ud over 5 sjove uger med en masse andre unge, en jobgaranti efterfølgende, så du er helt sikker på at få et fedt job i udlandet i dit sabatår. Service & Co. har uddannelser flere steder i Spanien, på Malta og i Thailand. Så selve uddannelsesstedet er også top spændende. Med en guideuddannelse giver du dig selv mulighed for at se hele verden, bor i flere forskellige lande og få løn for det samtidig. What’s not to like?

Læs mere om Service & Co. her.

5. Pak rygsækken og rejs

Hvor du er den mere ”fri” type, kan du også vælge at sætte din egen rejse sammen. Måske har du nogle drømme om at rejse i Asien, USA, Australien eller noget fjerde.

Pak rygsækken og rejs i dit sabbatår

Mange tror at de absolut skal have en rejsekammerat, men mange rejser også selv og så mødes de med andre unge rundt om i verden. Så bare fordi din BFF ikke har samme drøn, så kan du stadig rejse afsted. Hos Jysk Rejsebureau har de en service hvor man kan lede efter en rejsemakker, hvis man føler sig mere tryg ved det. 

Du skal være opmærksom på at rejser som disse rundt om i verden kan blive rigtige dyre, så der skal du nok bruge mere end et par måneder til at spare sammen.

6. Tag ud og gør en forskel

Har du en drøm om at være med til at gøre en forskel for nogle mennesker, som ikke er lige så heldige som vi er i Danmark? Så kunne det være at du skulle planlægge at rejse ud og lave noget frivilligt arbejde.

Der findes virkelig mange muligheder, og her er det vigtigt at du mærker efter, hvad der betyder noget for dig. Måske vil du arbejde med børn, undervisning, dyr eller noget helt andet.

På Goeco kan du finde mange forskellige muligheder og inspiration.

Vær opmærksom på at selv om du arbejder frivilligt, så skal man oftest selv betale en hel del for at komme afsted. Så det er altså ikke gratis.

Et lille tip er, at mærke efter hvilken type person du er. Nogle af de ting man oplever og ser, f.eks. når man arbejder med børn og dyr, kan være følelsesmæssigt hårde, og det skal man være indstillet på. Det sagt, så er det jo også i sådanne tilfælde man hjælper mest.

7. Tag på sprogskole i dit sabbatår

Fik du ikke nok at fransk i gymnasiet? Eller er der bare et eller andet spændende sprog som du altid har synes lød smukt? Måske tænker du allerede i sprog der kan hjælpe dig når du vil i gang med et fast job?

Under alle omstændigheder lærer man bedst et sprog i det land hvor sproget tales, så en sprogskole i udlandet kan nemt blive noget du kan bruge resten af dine dage.

Hos EF-sprogskoler har de over 50 skoler rundt om i verden, så måske kan du finde noget inspiration her.

Nogle kombinerer sprogskole med guideskole. Så tager de f.eks. til Spanien i nogle mdr. og lærer spansk inden de tager på guideskole.

 

Jobbet som guide

Vil du vide mere om guideuddannelsen og jobbet som rejseguide?

Spørgsmål til Service & Co?

Vi vil smaddergerne snakke med dig! Du er velkommen til at ringe, sende en SMS, eller skrive en mail.

Loading...