Pris og dato
Priser og dato for din guideskole
Her på siden kan du se et overblik over vores kommende skoler, hvornår de ligger på året samt pris.
Nederst på siden kan du læse en lille ‘FAQ’ over væsentlig viden, du skal have, inden du booker. Dette kan bl.a. være forsikring, hvad der er inkluderet i prisen, hvordan vi forholder os til guideskole og Corona eller, hvordan betalingen kommer til at foregå. Du skal nemlig meget sjældent betale alt på én gang, (medmindre det er dét, du selv ønsker at gøre) og vi kan altid finde en løsning, som passer dig og din økonomi.
Har du spørgsmål? Kontakt os!
Hvis du har spørgsmål til vores skoler, vil vi meget gerne snakke med dig! Giv os et kald på tlf. 70 211 222 eller skriv en mail til os på info@service-co.dk
Hvad er inkluderet i prisen på din guideskole?
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at en Service & Co. uddannelse koster mere end andre guideskoler. Det gør vi til dels, fordi vi ikke går på kompromis med kvaliteten og udelukkende har de bedste faciliteter og undervisere på skoleskemaet. Derudover syner vi også dyrere, fordi vores pris inkluderer ALT hvad vi mener, er nødvendigt for din guideuddannelse. Du kan tilkøbe enkelte ting, fx rejseforsikring, eneværelse og ekstra udflugter udover din guideuddannelse, men disse er valgfri og har ikke betydning for din guideuddannelse. Se øvrige tilkøb længere nede på siden.

Guideskole med ALT inkluderet – også mad
“Uden mad og drikke, dur helten ikke” – og det gør guiden heller ikke.
Derfor har vi valgt – som den eneste guideskole på markedet – at morgen- & aftensmad er inkluderet i din guideskolepakke på ALLE vores guideskoler (værdi 5.395,-)
Lige meget hvor du tager din guideskole – Salou eller Marbella i Spanien, Thailand eller Malta – er din morgen- & aftensmad inkluderet. Du skal derfor hverken bruge unødig tid eller penge på at løbe rundt efter hverdagens fornødenheder. Du skal blot gå hen til restauranten på vores altid 4-stjernede hoteller og tage for dig af retterne.
Vi tror på, at det er vigtigt at have gennemsigtige priser, og derfor har vi inkluderet ALT du har brug for på din guideskole i prisen du ser her på hjemmesiden. Vi har ikke skjulte gebyrer eller tilkøb som er nødvendige for din guideuddannelse.
Se hvad der er inkluderet i prisen på din guideskole nedenfor

Fly, bagage og transfer
Fly tur/retur, indchecket bagage, håndbagage samt transfer til og fra skolehotellet

Hotel
På alle uddannelser benytter vi 4-stjernede hoteller

Undervisning og skolematerialer
Alt undervisning og materialer dertil er SELVFØLGELIG inkluderet i prisen
Arrangementer og udvalgte udflugter
Aftenarrangementer og et par udflugter er inkluderet i prisen. På skolen kan tilkøbes yderligere udflugtspakke.

Jobgaranti og netværk af +60 rejseselskaber
Vi har besøg af 3-6 rejseselskaber på guideskolen, og får du ikke job hos dem, hjælper vi dig i job andet sted!

Personlig coaching
Gennem hele guideskolen får du personlig coaching. Din personlige udvikling er i fokus!

Marbella
Spanien
januar/februar
Inkluderer:
Morgen- og aftensmad
Mulighed for tilkøb af Penthouse værelse
De fedeste sportsfaciliteter
Pris 28.695,-
+ inflationstillæg

Hua Hin
Thailand
Juni/juli
Inkluderer:
Mini-rundrejse
Morgen- og aftensmad
Pris 43.995,-
+ inflationstillæg

Salou
Spanien
April/Maj
Oktober/November
Inkluderer:
Morgen- & aftensmad
Mulighed for brug af 4000 m2 luksus spa og sportsfaciliteter
Pris 29.995,-
+ inflationstillæg

Mellieha
Malta
November/December
Inkluderer:
Morgen- & aftensmad
Mulighed for dykkerkursus
Pris 29.995,-
+ inflationstillæg
Tilkøb og information om pris
Her på listen finder du muligheder, som du kan vælge at tilkøbe til din guideskole. De er ikke nødvendige for din guideuddannelse, men det er nogle tilkøb, du måske synes er fede at krydre din guideuddannelse med. Nogle af tilkøbene er – ærlig talt – en kedelig nødvendighed. Fx skal du have en rejseforsikring, men om du køber den gennem os eller gennem dit normale rejseforsikring, er helt op til dig. Tjek vores tilkøb igennem og find dem, som passer dig og din guideuddannelse.
Forsikring
Måske har du allerede mulighed for at købe en rejseforsikring gennem dit eller dine forældres almindelige forsikringsselskab, men du skal sørge for, at denne forsikring dækker dig godt nok på en 5 ugers guideuddannelse. Det er nemlig ikke alle som dækker en uddannelsesrejse på 5 uger. Når du køber din rejseforsikring gennem os, er du sikker på, at den gør.
Hos Service & Co. samarbejder vi med Gouda. Forsikringen dækker under hele dit guideskoleforløb. Udvider du dit guideskoleophold med ekstra ferie eller dykkerkursus på Malta skal du skrive til Gouda forsikring og oplyse om dette. Forsikringen dækker alt mht. sygdom, tandskader m.m. Du kan se dækningsoversigt for rejseforsikring hos Gouda her.
OBS: Vær opmærksom på, at dette er til eksempel. Det er din police og dækning som gælder.
Afbestillingsforsikring
Man forventer og håber aldrig at bruge en afbestillingsforsikring, men er uheldet ude, er den skøn at have. Bemærk, vores afbestillingsforsikring gælder ved Covid-19 og udenrigsministerits orange-rejsevejledning.
Afbestillingsforsikring skal tilkøbes sammen med din booking eller senest 48 timer efter du har booket din guideskole.
- Spanien og Malta: 1.295,-
- Thailand: 1.795,-
Afbrudt opholdsaftale
Afbrudt opholdsaftale er en aftale, du laver med os, som betyder, at bliver du beordret hjem fra guideskolen af en læge, så refunderer vi et beløb, der svarer til de dage, du går glip af på guideskolen, fordi du er nødsaget til at rejse hjem. Kommer du galt afsted på dag 4, får du altså pengene tilbage for resten af din guideuddannelse.
- Spanien og Malta: 795,-
Aftalen kan ikke tegnes på en guideskole i Thailand.
Mad/Halvpension inkluderet
På alle vores skoler tilbyder vi, at du kan tilvælge halvpension bestående af 1-2 måltider dagligt på vores regning. Uden mad og drikker dur helten ikke, og det gør rejsebranchens fremtidige guider heller ikke.
Halvpensionen har en værdi af 5.395,- og du får den gratis med din guideuddannelse
Gratis Guidespeciale
Som en del af din uddannelse har du mulighed for at vælge et guidespeciale. Guidespecialet er et fag, hvor du kan styrke dine spidskompetencer inden for præcis dét område, du synes er særligt spændende inden for guidefaget.
Guidespecialet har en værdi af 4.395,-, men er, som navnet antyder, på vores regning og koster dig 0,-.
Havudsigt, dykkerkursus og ekstra ferie
På enkelte af vores skoler har vi særlige tilkøb. Fx kan du efter din guideskole på Malta forlænge dit ophold på øen og tage et Padi dykkercertifikat. På vores skoler i Spanien har vi ofte mulighed for at tilbyde havudsigt. Og på nogle skoler har vi også mulighed for at tilbyde, at du kan forlænge din guideskole med en ekstra uges ferie. Når du booker din guideskole, vil du kunne se disse tilkøb på bestillingssiden, men da der også er tilkøb, som kan komme til, efter du har booket, vil vi også gøre opmærksom på disse inde på din skoles Facebook-side.
Bare rolig, vi skal nok gøre dig opmærksom på dine muligheder 🙂
Pris:
Havudsigt (Spanien): 499,-
Dykkerkursus – Open Padi eller Advanced (Malta): 6.995,-
Ekstra ferie: Prisen svinger, men ligger omkring 3.999,-. Du får besked på din skoles FB-gruppe om at denne kan tilkøbes.
Guideforening
Guideforeningen er vores ‘fagforening’. Det er en forening for alle Service & Co.-guider, og du kan bruge den til sparring, jobsøgning og som et fællesskab i branchen. Herudover kan du gennem guideforeningen få hjælp til at gennemse kontrakter, hjælp i situationer med dit rejseselskab og lignende. Vi er her for dig!
Hvis du allerede nu ved, at du gerne vil ud og arbejde som guide, er guideforeningen guld værd at have med. Hvis du er usikker på, om du vil ud som guide, kan du sagtens vente med at melde dig ind til slutningen af din guideuddannelse.
Guideforeningen koster 995,- at blive medlem af, og dette betales kun én gang og giver et livslangt medlemskab.
Læs mere om guideforeningen her.
Udflugtspakke
På alle skoler tilbyder vi en udflugtspakke, som ligger udover de udflugter, der er inkluderet i din guideuddannelse. Udflugtspakken er forskellig fra destination til destination og år til år, og derfor kan vi først præsentere dig for udflugtspakken og prisen, når du er nede på skolen.
Tidligere udflugtspakker har inkluderet 3-4 udflugter og har kostet mellem 400-800,-.
Inflationstillæg - hvad er det?
Hvad er inflationstillæg?
Inflationstillægget som ved booking tillægges din billet dækker for verdens inflationen – det vil sige, øget hotelpriser, brændstofstillæg til flyrejsen mm. Tillægget er nødvendigt for os grundet prisstigninger i markedet og den generelle inflation. Tillægget tilføjes på alle bestillinger fra 20/12-2022 og frem.
Inflationstillægget er på 1.800 kr., svarende til en inflation på 6%. Derfor er inflationstillægget sat på en generelt lavere procentsats end i samfundet generelt.
NB! Tillægget tilføjes IKKE bestillinger fra FØR den 20/12-2022. Det gælder kun for bestillinger FRA 20/12-2022 og frem.
Kontakt os med spørgsmål
Har du spørgsmål til inflationstillægget, guideskolen generelt eller din booking, er du velkommen til at kontakte os på telefon 70 211 222, SMS 28 11 35 65 eller mail info@service-co.dk.
Har du spørgsmål til prisen? Send os en besked!
Vi kontakter dig hurtigst muligt.
Service & Co. i tal
Grundlagt i
Uddannede guider
Årlige skoler
Forskellige destinationer
Hvorfor
Servce & Co.?
Hvis ikke tallene allerede taler for sig selv, så lad os fortælle det til dig.
Siden 1998 har vi uddannet branchens bedste rejseguider. Vi er den “erfarne spiller” på banen, og vi udvikler os løbende, så vi giver dig en højaktuel uddannelse – skræddersyet efter hvad rejsebranchen mangler og fuld fokus på dig som guide.
Med 23 år i bagagen og over 16.000 uddannede guider kan vi vist roligt og trygt garantere dig, at vi ved, hvad vi laver, og vi gør det godt!