FAQ
FAQ – få svar på dine spørgsmål
Vi har forsøgt at samle de “oftest stillede spørgsmål” herunder. Finder du ikke det svar, du søger, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.
Er du studerende og gerne vil skrive om Service & Co. finder du her spørgsmål og svar om guideskolen.
Skal man have gennemført gymnasium?
Nej, vi har ingen krav til, at du skal have gennemført gymnasium. Hos skal du have muligheden for at deltage på vores guideuddannelse. Uanset din baggrund, erfaring eller uddannelsesniveau, så er du hjerteligt velkomne.
Skal man være over 18 år?
Nej, det er ikke nødvendigt, hvis du er over 18 år. Du kan sagtens deltage på vores guideuddannelse, selvom du er under 18 år, så længe du har forældrenes opbakning. Du skal dog være opmærksom på, at din booking kræver en forældregodkendelse, før du kan færdiggøre din booking.
Hvordan og hvornår får jeg job, når skolen er færdig?
I afslutningsfasen på guideskolen kommer der 3-5 rejsebureauer ned og afholder jobsamtaler til guidejob. Har du interesse i disse firmaer, kan du vælge at gå til en samtale hos en af dem.
Ud over samtalen med et firma, skal du til en samtale med en af Service & Co.s egne jobkonsulenter. Ved denne samtale får vi en idé om, hvilke interesser du har. Om du helst vil være børneguide, sports- & aktivitetsguide, charterguide, skiguide eller måske noget helt andet. Derefter kan vi rådgive dig om, hvilke firmaer, der ville passe godt til dig, så du har bedre mulighed for at finde det helt rigtige job som guide.
Fra du har afsluttet guideuddannelsen, til du står med en kontrakt i hånden, kan der gå alt mellem en uge og fire måneder.
Vi har over 60 forskellige samarbejdspartnere, og tidspunktet for, hvornår du kommer ud som guide, afhænger af, hvornår selskaberne søger nye guider.
Du kan også komme i arbejde senere, hvis du har nogle ting hjemme i Danmark, der skal afvikles først, såsom uddannelse, lejlighed og arbejde.
Kan jeg selv bestemme, hvilken destination jeg vil arbejde på?
Når du skal ud som rejseguide, har du mulighed for at ønske, hvilken destination du gerne vil til. Der er dog mange ting, som skal passe sammen, før man får sit ønske opfyldt. Fx er det ikke sikkert, at firmaet, som lige har ansat dig, mangler flere guider på den pågældende destination.
Du skal altså ikke regne med selv at kunne bestemme din destination, første gang du skal ud, men din chance for at få opfyldt dit destinationsvalg bliver større, jo længere tid du har været guide.
De mest almindelige destinationer for en ny guide er Spanien, Frankrig, Italien, Grækenland, Tyrkiet og Egypten.
Skal jeg til optagelsesprøve?
NEJ!
Hos Service & Co. har vi ingen optagelsesprøve, da vi mener, at alle skal have lov til at deltage.
Det er ikke noget krav, at du skal have en videregående uddannelse. I jobbet som guide handler det primært om kontakt med mennesker, situationsfornemmelse og positiv energi, og vi lægger derfor meget mere vægt på din personlighed.
Hvordan melder jeg mig på uddannelsen?
Vores tilmelding fungerer efter først til mølle princippet. Det betyder, at dem, som tilmelder sig først, får pladserne.
Vores erfaring siger, at du senest skal tilmelde dig tre til fire måneder i forvejen for at være sikret en plads på uddannelsen. Vi vil dog gøre alt for at skaffe dig plads, såfremt du bestiller vores uddannelse senere, men kan ikke love noget.
Hvis du tilmelder dig nu, er du sikret mod prisstigninger, da vi har prisgaranti. Det betyder, at når vores priser stiger, så stiger din pris ikke, hvis du har betalt depositum.
Du kan bestille direkte på telefon på 70 211 222 eller bruge nedenstående knap til bestilling.
Hvor mange "lommepenge" skal jeg have med?
Lommepenge er jo noget meget personligt, og det er selvfølgelig op til dig selv, hvor mange penge, du ønsker at medbringe. Vi foreslår 1.200 – 1.500 kroner om ugen. Så er du dækket godt ind mht. frokost, drikkevarer, fritidsfornøjelser og lignende, men man kan godt klare sig for mindre.
Hvor lang tid bliver jeg ansat af gangen?
Når du er færdig med guideuddannelsen, bliver du ansat hos en af vores samarbejdspartnere i én sæson ad gangen, som er mellem fire og otte måneder på samme destination.
Når sæsonen er slut, får du mulighed for at ønske, om du har lyst til at tage en sæson mere på en ny – eller samme destination – eller, om du vil hjem til Danmark. Nogle guider arbejder kun i sommerferien som guide og er hjemme i Danmark resten af året. Det mest almindelige er dog, at en kontrakt skrives for fire til otte måneder.
Efter endt guideskole er det helt op til dig selv, hvor længe du har lyst til at være guide. Det er meget forskelligt fra guide til guide, hvor længe man er i branchen. Nogle er guider i et halvt år, og andre er i 1 år, måske 2 år eller 3 år. Fælles for de fleste er, at de bliver guider for at få et eller flere oplevelses- og lærerige år.
Hvilket sprog er undervisningen på?
Størstedelen af undervisningen foregår på skandinavisk (dansk/svensk/norsk) og en del af undervisningen på modersmålet (dvs. svensk for svenskerne, dansk for danskerne osv.).
Desuden kan nogle enkelte lektioner foregå på engelsk. At undervisningssproget er blandet, er bevidst fra Service & Co.s side, da dette er en fordel for dig, når du senere skal søge ud i rejsebranchen. På de fleste rejsemål og i de fleste selskaber arbejder man i teams fra 2 op til 10-15 kollegaer både fra Sverige, Danmark og Norge og nogle gange endda fra Finland. Det samme gælder også gæsterne. Du kommer til at servicere gæster fra hele Skandinavien, og så skader det jo ikke at forstå og kunne tale et par fraser på et andet skandinavisk sprog.
Hvad har jeg af muligheder efter guidejobbet?
I første omgang har du mulighed for at stige i graderne ude på destinationen. Du kan blive supervisor (destinationschefens højrehånd), og derefter kan du blive destinationschef.
Hvis du har lyst til andre udfordringer end jobbet som guide eller rejseleder, vil du kunne arbejde som eksempelvis rejsekonsulent (sælger og planlægger på rejsebureau i Danmark). Du har også mulighed for at arbejde på hotel eller i lufthavn og gøre brug af dine erfaringer her.
Det er meget forskelligt, hvad guider bruger deres erfaring til. Nogle tager hjem og fortsætter i en helt ny boldgade, mens andre bliver i branchen resten af livet.
En ting er dog helt sikkert: Det, du lærer på guideuddannelsen og på jobbet som guide, kan man ikke læse sig til på en skolebænk i Danmark. Du bliver god til problemløsning, konflikthåndtering, får masser af menneskekundskab, mulighed for at lære sprog, og samtidig får du utrolig mange spændende oplevelser, som ingen kan tage fra dig!
Hvilke arbejdstider har en guide?
Som guide har man ikke faste arbejdstider. Arbejdstiden svinger meget, og du kan arbejde både morgen, aften eller nat. Du har dog en sikker fridag i hver uge.
En normal dag kan for eksempel starte kl. 9.00 og fortsætte frem til kl. 19.00 med ca. 2 timers siesta midt på dagen.
Om aftenen kan du så eventuelt køre en aftenudflugt eller måske hente gæster i lufthavnen. I princippet er du til rådighed for dine gæster 24 timer i døgnet.
Hvor ligger guideskolen?
Det ville være for kedeligt og koldt at tage på guideskole i Danmark. Derfor ligger vores guideskoler i Spanien, på Malta og i Kenya.
Hvor lang tid tager guideskolen?
Guideskolen tager blot 5 uger.
I løbet af disse 5 uger vil man blive introduceret for et 100% autentisk guide liv, hvor man både teoretisk og praktisk er i ilden, og hvor man skal vise, hvad man kan. Herefter kan man kalde sig selv for nyuddannet rejseleder.
Hvad lærer man på guideskolen?
Man lærer rigtig mange ting på guideskolen!
Skolens undervisning er én ting (Og absolut ikke som den form for undervisning vi kender herhjemme fra) men det man lærer om sig selv og sine medmennesker er en helt anden ting. Det er begge ting, som kommer til at have en helt unik betydning og bliver for mange en kick-starter til en helt ny måde at se verdenen på!
Igennem de mange timers undervisning får man nemlig selv lov at få fingrene ned i det, det hele handler om. Som elev får man mange nye indtryk og får sat mange ting i perspektiv. Og det er lige præcis dét, der gør Service & Co. guiderne til de bedste i rejsebranchen.
Hvad kan man bruge guideuddannelsen efter guidejobbet?
Når man kommer hjem fra sine sæsoner som guide, vil man være enormt mange erfaringer rigere.
Erfaringer man har fået, fordi man har arbejdet i nok den hårdeste, mest krævende og lærerige branche, hvor man har med mennesker og service at gøre på et top professionelt niveau.
Oven i det har man boet i udlandet, lært at stå på egne ben og ikke mindst lært sig selv og sine grænser at kende.
Alt sammen noget, som giver endnu mere blod på tanden til at fortsætte i service branchen hjemme i Danmark.
Rigtig mange vælger at blive selvstændige eller får leder jobs, når de kommer hjem, fordi det er der, de finder udfordringer.
Andre har bare en helt anden motivation til at forfølge drømmen og gøre dette til perfektion.
Disciplin har fået en helt anden betydning, og det kommer man rigtig langt med.
Der er altså ikke et facit på, hvordan man kan bruge sin guideuddannelse i Danmark, da mulighederne er mange.
Men med Service & Co. guideuddannelsen på dit CV, vil det uden tvivl vække stor interesse hos din nye arbejdsgiver – Man vil være super attraktiv overalt i arbejdslivet.
Rejseforsikring, afbestillingsforsikring og guideskole
Rejseforsikring er ALTID en god idé når du skal ud og rejse – også på guideskolen.
På guideskolen er en gyldig rejseforsikring obligatorisk. Hvor du vælger at blive dækket er helt op til dig.
Vi samarbejder med Gouda Forsikring og igennem vores samarbejde sikre vi dig, at du får den bedste pris og – vigtigst af alt – den helt rigtige dækning.
Prøv Gouda’s forsikringsberegner her:
Hvilke måltider er inkluderet i guideskole?
Der er ALTID 2 måltider inkluderet, morgen- & aftensmad.
“Uden mad og drikke, dur helten ikke” – og det gør guiden heller ikke.
Derfor har vi valgt – som den eneste guideskole på markedet – at morgen- & aftensmad er inkluderet i din guideskolepakke på ALLE vores guideskoler (værdi 5.395,-)
Lige meget hvor du tager din guideskole – Salou eller Marbella i Spanien, Kenya eller Malta – er din morgen- & aftensmad inkluderet. Du skal derfor hverken bruge unødig tid eller penge på at løbe rundt efter hverdagens fornødenheder. Du skal blot gå hen til restauranten på vores altid 4-stjernede hoteller og tage for dig af retterne.
Vi tror på, at det er vigtigt at have gennemsigtige priser, og derfor har vi inkluderet ALT du har brug for på din guideskole i prisen du ser her på hjemmesiden. Vi har ikke skjulte gebyrer eller tilkøb som er nødvendige for din guideuddannelse.
Værelses fordeling på guideskole?
Når du er på destinationen, vil du typisk bo på hotellet eller i en bungalow. I bungalowen kan du dele bolig med 2-4 af dine guidekollegaer, hvor du har dit eget værelse og mulighed for at lukke døren. Ellers vil du bo på et dobbeltværelse med en enkelt roomie.
Du kan altid tilkøbe et enkeltværelse for 6500 kr.
Hør hvad eleverne synes
Hvem kan bedre fortælle, hvordan det er at tage en Service & Co. uddannelse, end eleverne selv? Hør hvad vores elever har at fortælle.
Podcast: Guide-til-Guide
Vi har en podcast, hvor tidligere elever, kommende elever og interne Service & Co. folk fortæller røverhistorier fra rejsebranchen.
Hvad er en guideuddannelse?
En guideuddannelse er grundlæggende den ultimative service uddannelse. Du bliver klædt på fra top til tå med en Service & Co. guideuddannelse. Selvfølgelig med jobgaranti!