Guideskole - Service & Co

–  en guideskole for livet

Tryghedsgaranti

Tryghedsgaranti: Feeling Happy – Feeling Safe!

For os er det absolut vigtigst, at vores elever føler sig trygge både før, under og efter guideskolen. Sådan har det altid været – selv før Covid-19. Vi har mere end 20 års erfaring med at lave guideskole, og vi ved, hvad der skal til, for at du føler dig tryg. Vi tager nemlig stilling til alle de mulige udfordringer, der kan komme som fx Covid-19, og tilpasser os, så du kan føle dig sikker. Dette kalder vi vores Tryghedsgaranti til dig, og den indgår selvfølgelig helt gratis som en del af din guideskole, når du booker din plads.

Alle guideskoler i 2022 gennemføres i skrivende stund som planlagt. Bemærk der kan være lokale krav om vaccine eller negativ PCR-test.

Vores Tryghedsgaranti dækker 5 punkter, som alle skal gøre dig tryg ved din guideskole. 

Service & Co.s tryghedsgaranti – De 5 tryghedspunkter

1. Sikkerhed fra start til slut

Hos Service & Co. går vi ikke på kompromis med det mindste! Det er vores ansvar, at du skal føle dig sikker fra start til slut. Det betyder, at du, fra rejsen bestilles, får et direkte telefonnummer til en fast kontaktperson. Din kontaktperson står til rådighed med vejledning, når du har behov for det.

Under dit ophold har vi ud over vores almindelige personale også en sikkerhedschef, der sørger for, at alle Corona-relaterede forholdsregler og restriktioner overholdes til punkt og prikke. Vi har desuden personale, der er udlært i at udføre test på stedet, så vi er aldrig afhængig af myndighedernes ventelister m.m.

Vi har lavet en lille minibog med nyttige og gode Corona-råd, som kan spare dig for masser af penge og ærgrelser.

2. Garanti for gennemførsel

En guideuddannelse hos Service & Co. foregår i samarbejde med Roskilde Handelsskole, der er en erhvervsskole. Vi uddanner guider til erhvervslivet, og derfor kan vores guideuddannelse betegnes som erhvervsrejser. Hvad betyder det for dig? For dig betyder det, at vi kan give dig en garanti for gennemførsel af dit guideskoleophold.

En erhvervsrejse er ikke omfattet af sundhedsstyrelsens farvekodning af lande. Derfor kan vi afholde guideuddannelse i et hvilken som helst land, som er markeret orange. Hos Service & Co. er du dog 100% sikker på, at vi aldrig vil vælge gennemførsel, hvis sikkerheden ikke er enten lig Danmark eller bedre. Vi ser dagligt på smittetal og afgør, om et land og destination lever op til de kriterier, som er forsvarlige.

Et eksempel på dette er vores uddannelse i oktober 2020. Denne blev flyttet fra Pineda de Mar i Spanien, fordi vi ikke ville afholde en skole på en destination, hvor smittetrykket på tidspunktet var meget højere end i Danmark. I stedet flyttede vi skolen til Malta, som faktisk var kategoriseret orange. Det gjorde vi, fordi smittetrykket var stort set ens med det danske, og fordi vi på Malta kan benytte et hotelprodukt, der ligger isoleret og i et område uden smitte.

3. Økonomisk sikkerhed for dig

Dine penge er ALTID SIKRET hos Service & Co. Det er de, hvad end du selv ønsker at få dine penge retur, eller din uddannelse mod forventning skulle umuliggøres. Du har altid ret til at få dine penge tilbage, hvis vi ændrer i din rejse. Det kunne være som i ovenstående eksempel, hvis vi ændrer destination eller tidspunkt for afrejse. Helt indtil 30 dage før du skal rejse, kan du flytte din guideuddannelse til en af vores andre guideskoler helt uden beregning.

Hvis du gerne vil have dine penge retur, gælder de almindelige regler i pakkerejseloven eller reglerne i en eventuel afbestillingsforsikring. Service & Co. er medlem af rejsegarantifonden. Det er din sikkerhed for, at ligegyldigt, hvad der sker, så kan du få dine penge retur. Det dækker fonden, som er sikret af den danske stat.

4. Bestil nu – Slutbetal senere

Du kan sagtens bestille en guideskole i 2022 eller 2023 og først slutbetale 8 uger inden afrejse. Det giver dig sikkerhed for, at du kan følge med i udviklingen ude i verden. Ved bestilling betaler du et depositum, og som du kan læse i punkt 3, er disse penge i sikker forvaring.

Vi vil gerne nævne det igen: Du kan få ALT tilbage – også depositum – hvis udenrigsministeriet umuliggør din rejse eller vi laver betydelige ændringer. Som en ekstra service kan du op til 30 dage før afrejse frit flytte din guideskole – helt uden gebyr.

Vær også opmærksom på, at alle vores forsikringer er inklusiv Corona-dækning.

5. Jobgaranti – selvfølgelig!

Vi løber ikke fra løftet om jobgaranti. Har du taget en uddannelse hos os, hjælper vi dig i arbejde efterfølgende. Vi kan i skrivende stund ikke sige noget om tidsintervallet. Hvad vi dog kan sige er, at når danskerne for alvor begynder at rejse igen, så står du først i køen til job.

Et eksempel er vores guideskoler i 2021 her har over 75% af vores elever haft en arbejdskontrakt allerede 14 dage efter hjemkomst fra guideskolen. Så vi er ikke nervøse for at få dig i job.

Få gratis e-bog: “Tips til at rejse trygt – trods corona”

Det kan virke lidt uoverskueligt og måske endda utrygt at rejse ud i verden når der bliver indkaldt til pressemøder og aviserne melder om øget smittetal. Men med få ændringer før, under og efter rejsen kan du trygt og frit rejse ud i verden.

Vi har lavet denne e-bog til dig, så du kan blive klogere på hvordan man rejse trygt og sikkert trods corona. Udfyld dine informationer og download herefter bogen.
Vi håber, at du finder en masse brugbare tips og føler dig mere trygt efter du har læst den. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os. God fornøjelse!

Vil du have e-bogen 'Tips til at rejse trygt"?

Rejs trygt på ferie trods corona

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål omkring vores Tryghedsgaranti, er du mere end velkommen til at kontakte os på tlf. 70 211 222. Vi sidder klar til at snakke med dig. Du er også mere end velkommen til at skrive en besked til os, og så svarer vi dig hurtigst muligt.

5 + 3 =

Drømmer du om at blive guide?

Rejsebranchen har brug for dig!

[instagram-feed feed=1]
Loading...