Guideskole - Service & Co

–  en guideskole for livet

DK / SE / NO

Vi elsker marbella

Overvejer du at tage på guideskole i Marbella i Januar 2022 eller måske først året efter?

Så læs med her, og hør hvad to af Service & Co.’s instruktører, Alexander og Clara, fortæller, og hvorfor de elsker Marbella.

Finca Naundrup, hvor du bor under guideskolen, er simpelthen en perle. Jane og Peter som ejer stedet, købte det for mange år siden og har restaureret det, så det har beholdt sin gamle spanske og rustikke charme.

Samtidig er der top nye paddeltennisbaner, gode boldspilsområder, alt til cross Fitt eller bare en superlækker pool, hvis du ikke ligefrem er den sporty type.

“Jeg var ikke den store Paddeltennisspiller, inden jeg kom ned på Fincaen. Men jeg prøvede det et par gange, og fandt ud af, at jeg virkelig synes det var sjovt. Sammen med en gruppe af vores elever, hyrede vi en spanier, som var super god og han lærte fra sig. Resultatet er at jeg er blevet bidt af sporten, så jeg glæder mig rigtig meget til at vi får et nyt hold elever ned, så skal der spilles” griner Alexander

Fincaen ligger i en kommunen Mijas, og den nærmeste by er Calahonda. Marbella by kan nemt nås med en taxa eller en Uber. Placeringen af fincaen er perfekt, da man både får det lokale ”bjergliv” og samtidig er super tæt på restauranter, strande og lækre byer.

 

Clara kommer her med sin top 5 over ting, som du skal opleve mens du er på guideskole og på Fincaen:

1. Gibraltar

Det lyder måske lidt historie-nørdet, men jeg synes faktisk, at man bør opleve halvøen Gibraltar. Kun et par timers kørsel fra Fincaen, rejser du fra Spanien og til Storbritannien. Ja, det lyder lidt tosset, men Gibraltar har ved folkeafstemning valgt at høre under den engelske krone. I 1713 overdrog Spanien Gibraltar til briterne og i 1830 blev Gibraltar officielt britisk kronkoloni.

Mange tager til Gibraltar for at de vildtlevende Berberaber. Man kan tage en minibus til Gibraltarklippen, også kaldet The Rock, hvor aberne lever eller svævebanen Cable Car Gibraltar, der sendes afsted fra den botaniske have.

Der er en kæmpeflot udsigt over Europa og Afrika, og mange ornitologer og biologer besøger halvøen, som også er kendt for sjældne fuglearter samt delfiner, hvaler og skildpadder.

 

2. Andy’s Beach

Ja, en strand er vel bare en strand? Området omkring Marbella ligger ud til havet og der er strand overalt. Mange har slået deres restauranter, og solstole til leje, op hist og her, og du kan finde alt fra kæmpe lounge-clubber med slow tecnomusic, til små private aktører, der steger nyfangede fisk direkte på glødende kul, midt på stranden.

Så der er altså noget for enhver.

Personligt er jeg vild med Andy’s beach. Her er bølgerne høje og sandet finkornet og lækkert. Der ligger en super god restaurant, med fornuftige priser og også en lille kiosk, hvor man til billigere priser kan købe en is eller en sodavand.

Melle strandstolene går der folk rundt og sælger alt fra iskolde cocktails til en lækre kager.

Når jeg har fri springer jeg i en taxa og ned til Andys Beach.

3. Mijas By

Den hvide landsby. Mijas er en af de karakteristiske hvide landsbyer, som Andalusien er brømt for. Når man nærmer sig byen ad hovedvejen kan man allerede på lang afstand se de hvide prikker i landskabet. Efterhånden som man kommer tættere på, mødes du af stærke blå og røde farver fra de mange potteplanter, der pryder byens mure.

I Mijas kan man hyre en æseltaxa og blive kørt rundt i byens små smalle gader. Ud over det er der en flot gammel tyrefægterarena som bestemt er arkitaktonisk besøg værd. Jeg synes også du skal tage hen og se resterne af den gamle arabisk bymur, som vidner om dengang osmanerne herskede i området. Og selvfølgelig skal du se Ermita de la Virgen de la Peña, templet for Mijas’ skytshelgen.

 

4. Pizza med udsigt

Restauranten Miel y Nata ligger på en smuk bjergside ikke langt fra Finca Naundrup. Her kan man nyde både international og Italiensk mad. Jeg synes personligt at de er bedst til deres italienske retter, Pasta, Pizza osv. Jeg kan godt love dig at du ikke går sulten i seng efter et besøg på Miel Y Nata, som på dansk betyder honning og fløde. Portionerne er rigtig store, og det er stadig ikke lykkes mig at klemme dessert ned.

Restauranten er kæmpestor og man kan sidde både ude og ind. Jeg vil klart anbefale at du bestiller bord udenfor og med udsigt.

Det er en meget velbesøgt restaurant af både lokale og turister, så hvis du vil være sikker på en pizza med udsigt, så ring til dem inden besøget.

 

5. Marbella By

Du skal da selvfølgelig besøge Marbella by. Engang et gammelt fiskerleje, men nu en by med omkring 130.000 indbyggere. Marbella er blevet kendt som den ”sofistikerede by”. Fordi kendte og folk med penge på lommen har købt boligerne i området. Det betyder at du kan finde luksusbutikker og sportsfaciliteter. Da byen kun har ca 50 regnvejrsdage om året, må man sige at man er ret solsikker, og det lokker selvfølgelig også mange til.

Jeg synes Marbella by er fed, fordi du kan opleve den gamle bydels charme med historiske bygninger og små smalle spanske gader. Du kan nyde en lækker tapas på en lokal restaurant og om aften er der massevis af skønne barer og et vildt natteliv.

Du skal den lange marmor promenade der løber langs sandstranden og nede ved havnefronten er der tropiske haver, der er virkelig smukke.

Er du til vild de lux skal du besøge marinaen Puerto Banús der er kendt for luksus både, biler, internationale restauranter og designer butikker.

 

Der er så meget mere at se og opleve i området omkring Finca Naundrup, hvor vi afholder guideskole!

Ud over Claras 5 tips, er vi også tæt på naturparker, dyreparker, storbyen Fungiola og enestående vandreture, hvis man er til den slags.

Loading...