Guideskole - Service & Co

–  en guideskole for livet

DK / SE / NO

REJSEBETINGELSER

Service & Co.s almindelige rejsebestemmelser pr. 12. december 2024

Nedenstående bestemmelser er udarbejdet af Rejsearrangører i Danmark og anvendes af foreningens medlemmer. Bestemmelserne er udarbejdet i overensstemmelse med “Lov om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer”, som, sammen med anden dansk lovgivning, regulerer købet af rejsen og eventuelle krav, der måtte blive rejst mod rejsearrangøren.

Bestemmelserne gælder for den kombination af rejseydelser, der betegnes en pakkerejse, jf. direktiv (EU) 2015/2302.

Rejsen er omfattet af alle EU-rettigheder for pakkerejser. Det indebærer bl.a., at Service & Co. er ansvarlig for den korrekte levering af den samlede pakkerejse.

Service & Co. har desuden oprettet lovpligtig beskyttelse til at refundere dine betalinger, og hvis pakkerejsen omfatter transport, sikres din hjemtransport i tilfælde af, at den går konkurs eller bliver insolvent. Denne sikring sker via Rejsegarantifonden (Service & Co. har medlemsnr. 3024), Røjelskær 11, 2840 Holte.

For rejsen gælder i øvrigt nedenstående bestemmelser. Det fremhævede med kursiv er Service & Co.s afvigelser fra Rejsearrangører i Danmarks almindelige bestemmelser.

Pkt. 1 – Køb af rejsen

Tilmelding skal ske per telefon eller internet.

Købet af rejsen, og dermed oplysningerne og vilkårene for denne, er bindende for rejsearrangøren og kunden, når depositum og/eller hele rejsens pris er rettidigt indbetalt. Ved sin indbetaling forudsættes kunden at have accepteret de anførte informationer og vilkår for rejsen; herunder disse almindelige bestemmelser for køb og deltagelse i pakkerejser samt rejsearrangørens informationer om rejsen.

Rejsearrangøren skal inden rejsens påbegyndelse gøre opmærksom på muligheden for at tegne en rejseforsikring, der dækker udgifterne ved behandling og hjemtransport i tilfælde af ulykke eller sygdom i det omfang, sundhedskortet ikke dækker. For salg af rejseforsikringer modtager rejsearrangøren typisk provision fra forsikringsselskabet. Kontakt salgspersonalet for yderligere information om rejseforsikringer.

OBS! For rejser købt hos Service & Co. gælder følgende angående forsikringer:   Det er obligatorisk at have en gyldig rejseforsikring under dit guideskoleophold. Rejseforsikringen skal du selv tegne og det er dit ansvar at sikre, at den er gyldig under dit guideskoleophold. Det står dig frit for i hvilket forsikringsselskab du tegner din rejseforsikring. Vi anbefaler, at tegne både afbestillingsforsikring og rejseforsikring gennem vores samarbejdspartner Gouda. Du kan se mere om forsikring på vores hjemmeside www.service-co.dk/forsikring.

Senest 14 dage inden afrejse mod dit guideskoleophold bedes du fremsende dit police nummer på din rejseforsikring til info@service-co.dk. Vi noterer det på din booking så vi under dit guideskoleophold kan hjælpe dig såfremt det bliver nødvendigt.

Bagage og rejsegods: Den rejsende er selv ansvarlig for at have tegnet de nødvendige forsikringer. Ved flytransport er bureauets erstatningspligt begrænset til de beløb, som flyselskaberne er begrænset til iflg. de internationale konventioner, jf. afsnittet om Service & Co. ApS’ ansvar. Bureauet anbefaler altid den rejsende at tegne en rejseforsikring med den højeste bagagedækning.

Hotelværelser: Tab og skader, som den rejsende måtte påføre udlejeren af kursusboligen, er alene en sag mellem den rejsende og udlejeren, og det er derfor Service & Co. uvedkommende. Det anbefales, at den rejsende er forsikret mod uheld, som kan opstå ved ophold i kursusboligen.

Børn og unge under 18 år, som rejser uden voksne rejseledsagere, skal ved køb af rejsen fremvise en erklæring fra deres forældre eller værge om, at de har tilladelse til rejsen. Det gælder dog ikke, hvis rejsen er købt af en forælder eller værge.

Det navn, som står angivet først på rejsedokumentet, eller er angivet som betaler af rejsen, betragtes som ejer af rejsen. Det er kun denne person, som kan ændre og/eller afbestille rejsen. Eventuel henvendelse, korrespondance eller refundering fra rejsearrangøren angående rejsen, vil ske til denne person.

Den rejsende er forpligtet til at kontrollere oplysningerne i rejsedokumentet og øvrige informationer med det samme. Det påhviler den rejsende at gøre opmærksom på eventuelle fejl så hurtigt som muligt. Ændring kan være forbundet med et gebyr eller ny bestilling.

Navne på rejsedokumentet skal altid stemme overens med passet og skal altid indeholde minimum første fornavn samt sidste efternavn.

Pkt. 2 – Rejsens pris m.v.

Rejsens pris omfatter – hvor intet andet er anført – transport til rejsemålet, lufthavnsafgifter, passagerafgift, evt. moms, indkvartering i delt dobbeltværelse på hotel eller lejlighed samt evt. forplejning i henhold til udbudsmaterialet, hjemmesiden og rejsedokumentet.

Tilslutningsrejser indgår kun som en del af rejsen, såfremt de er solgt sammen med pakkerejsen eller flybilletten som en del af denne.

Udgifter til pas, visum, vaccinationer, forsikringer og lignende er, med mindre andet er anført, ikke omfattet af prisen, og ansvaret for disse påhviler den rejsende selv.

Særlige hotelfaciliteter såsom adgang til tennisbane, minigolf m.v. er sædvanligvis ikke inkluderet i rejsens pris, ligesom det må påregnes, at der på visse hoteller opkræves leje for liggestole, parasoller, safety box, adgang til internet m.v.

OBS! For Service & Co. gælder:
Priserne på dette rejsebevis (din billet) er baseret på gældende tariffer, priser og kurser. Priserne inkluderer flytransport fra dansk afrejselufthavn til ankomstlufthavnen samt alle skatter og afgifter forbundet hermed. Derudover er inkluderet transfer med bus til hotellet t/r. Alle priser inkluderer ligeledes ophold på hotel, kvart-, eller halvpension, undervisning som anført i programmet samt bidrag til rejsegarantifonden og ansvarsforsikring for rejsearrangører. Teknisk arrangør i Århus er Service & Co. ApS, nr. 3024.

Tillæg: Enkelte udflugter, fuld pool- og havudsigt, enkeltværelse og lignende er ikke inkluderet i rejsens grundpris.

Indkvartering: Prisen inkluderer ophold i delt dobbeltværelse med bad og toilet på hotel. Opholdet inkluderer kvart-, eller halvpension, som består af morgenbuffet og aftensmåltid. Drikkevarer til måltiderne afholdes af den rejsende.

Pkt. 3 – Betaling, prisændringer m.v.

For rejser indenfor Europa (herunder lande ved Middelhavet samt de Kanariske Øer) udgør depositum kr. 500 pr. rejsende samt evt. afbestillingsforsikring, rejseforsikring og andre gebyrer. For oversøiske rejser udgør depositum kr. 500 pr. rejsende samt evt. afbestillings-forsikring, rejseforsikring og andre gebyrer.

Betaling af restbeløbet for rejser skal være rejsearrangøren i hænde senest 60 dage før afrejse.
Ved indtegning senere end 60 dage før afrejsedag skal hele rejsens pris være rejsearrangøren i hænde senest 24 timer efter indtegning.
Overholdes betalingsbetingelserne ikke, har rejsearrangøren ret til at annullere rejsen uden varsel.

Rejsearrangøren forbeholder sig ret til, inden afrejsedag, at foretage sådanne prisændringer, som skyldes ændringer i transportomkostninger (f.eks. brændstofpriser), skatter, afgifter eller gebyrer (f.eks. lufthavns-, start- eller landingsafgifter) eller valutakurser, som er anvendt til beregning af prisen for den pågældende rejse. Det gælder også, selv om rejsen er slutbetalt.

Hvis lufthavnsafgiften eksempelvis stiger kr. 100,-, forhøjes rejsens pris tilsvarende.

Hvis prisen forhøjes mere end 8%, er kunden berettiget til at annullere rejsen og få indbetalte beløb refunderet uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter annulleringen. Det er dog en betingelse, at annulleringen meddeles rejsearrangøren umiddelbart efter, at kunden er blevet underrettet om prisforhøjelsen. I modsat fald betragtes den rejsende at have accepteret prisforhøjelsen.

Dersom skatter eller afgifter m.v., som pålægges rejsearrangøren direkte, og som er indregnet i rejsens pris, nedsættes eller bortfalder med virkning inden rejsedagen, er rejsearrangøren forpligtet til at godtgøre kunden det sparede beløb. I sådanne tilfælde har rejsearrangøren ret til at fradrage omkostningerne ved tilbagebetaling. Rejsearrangøren skal efter anmodning fra den rejsende fremlægge dokumentation for disse omkostninger.

Kunden skal underrettes om eventuelle prisforhøjelser og begrundelsen herfor snarest muligt og senest 20 dage før pakkerejsens begyndelse ved skriftlig meddelelse til den ved købet af rejsen eller senere af den rejsende oplyste adresse.
I forbindelse med opkrævninger/tilbagebetalinger beregner bureauet kr. 20,- til dækning af administration og porto.

Pkt. 4 – Ændring og afbestilling inden afrejse
A. På rejsearrangørens foranledning

Rejsearrangøren har ret til at foretage ændringer i rejsen, som sædvanligvis må betegnes som bagatelagtige.

Hvis rejsearrangøren inden pakkerejsens begyndelse derimod er nødsaget til væsentligt at ændre et af rejseydelsernes væsentligste kendetegn, kan den rejsende enten acceptere ændringen eller hæve aftalen uden at blive pålagt gebyrer i den anledning.
Rejsearrangøren skal uden unødig forsinkelse oplyse den rejsende klart, forståeligt og tydeligt om, hvilke ændringer der foreslås, og om betydningen for pakkerejsens pris. Derudover skal der gives den rejsende en rimelig frist for den rejsendes underretning til rejsearrangøren om sin beslutning samt, at manglende underretning af rejsearrangøren inden den angivne frist indebærer, at den rejsende anses for at have accepteret ændringen.
Derudover kan arrangøren eventuelt give den rejsende et tilbud om en erstatnings-pakkerejse.

Hvis den rejsende accepterer de foreslåede ændringer eller accepterer at deltage i en erstatningspakkerejse, og dette medfører, at erstatningspakkerejsen får en lavere kvalitet eller værdi, har den rejsende krav på et forholdsmæssigt afslag i prisen.
Hvis den rejsende vælger at hæve aftalen, har den rejsende krav på, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter ophævelsen, at få tilbagebetalt samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen
Herudover kan den rejsende, efter omstændighederne, have krav på erstatning for eventuelle økonomiske tab, medmindre det skyldes kundens egen forhold eller uundgåelige eller ekstraordinære omstændigheder uden for rejsearrangørens kontrol, jf. nedenfor.

Rejsearrangøren kan opsige aftalen om en pakkerejse, hvis antallet af personer, der har tilmeldt sig pakkerejsen, er lavere end det minimum, der er anført i aftalen. Rejsearrangøren skal underrette den rejsende om opsigelsen inden den frist, der er anført i aftalen, dog ikke senere end

20 dage inden pakkerejsens begyndelse, hvis rejsens varighed er over 6 dage,
7 dage inden pakkerejsens begyndelse, hvis rejsens varighed er mellem 2 og 6 dage, eller
48 timer inden pakkerejsens begyndelse, hvis rejsens varighed er under 2 dage.

Rejsearrangøren kan derudover opsige aftalen om en pakkerejse, hvis rejsearrangøren er forhindret i at opfylde aftalen på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, og rejsearrangøren underretter den rejsende om opsigelsen af aftalen uden unødig forsinkelse og inden pakkerejsens begyndelse.

I sådanne tilfælde har den rejsende krav på at få tilbagebetalt samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen, uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter opsigelsen. Den rejsende har dog ikke krav på erstatning.

Vil kunden gøre krav gældende grundet ændringen, skal kunden give rejsearrangøren meddelelse herom snarest muligt efter, at kunden har fået oplysning om ændringen eller aflysningen. Gør kunden ikke dette, kan det have indflydelse på behandlingen af kravet.

B. Ændringer og aflysning på kundens foranledning
1) Ændringer
Hvis kunden efter betaling af depositum og/eller rejsens pris ønsker foretaget ændringer med hensyn til afrejsested, rejsetidspunkt, rejsemål, hotel, rejsedeltagere etc., og forudsat, at rejsearrangøren bekræfter, at en sådan ændring er mulig, gælder følgende regler:

Ved ændringer af rejser, der meddeles rejsebureauet og bekræftes af dette senest 60 dage før den oprindelig aftalte rejsedag, er rejsebureauet berettiget til at opkræve et ændringsgebyr. Ændringsgebyret er udregnet på baggrund af det merarbejde og de merudgifter, som ændringen medfører, dog min. 750 kr. pr. person for rejser indenfor Europa og 1.000 kr. for rejser udenfor Europa.

Eventuelle prisforskelle i forhold til prisen på købstidspunktet opkræves hos eller refunderes til kunden.

Ændringsgebyret indbetales samtidig med eller umiddelbart efter ændringen således, at der som minimum er indbetalt det fulde depositum på rejsen, med mindre andet er anført på bestillingsbekræftelsen.

Ændringer, som ovennævnte, som meddeles rejsearrangøren og bekræftes af dette senere end 60 dage før den oprindelig aftalte rejsedag, er rejsearrangøren berettiget til at betragte som afbestilling (jvf. nedenfor) og ny indtegning.

Ved ændring af en rejse, hvorpå der er ydet 3., 4., 5. eller 6. persons rabat/ekstrasengsrabat eller opkrævet tillæg for enkeltværelse eller dobbeltværelse som eneværelse: Se nedenfor under 2c.

2) Afbestilling

2a) Kunden har ret til at afbestille rejsen på
nedenstående vilkår, medmindre bureauet senest ved aftalens indgåelse har oplyst, at afbestilling grundet underleverandørens (f.eks. flyselskaber) forhold ikke kan ske uden, at hele rejsens pris er tabt.

Hvis kunden har ret til at afbestille rejsen, kan rejsearrangøren kræve et rimeligt standardiseret afbestillingsgebyr, som er fastsat under hensyn til tidspunktet for afbestillingen og pakkerejsens karakter.

Ved afbestilling af en rejse gælder følgende regler:

Ved afbestilling, senest 80 dage før den aftalte rejsedag, tilbagebetales det af kunden indbetalte beløb med fradrag af et beløb svarende til depositum samt evt. andre gebyrer.
Ved afbestilling, senere end 80 dage før og senest 60 dage før den aftalte rejsedag, har rejsebureauet ret til at beregne sig 60% af rejsens pris, dog minimum depositum samt evt. andre gebyrer.
Ved afbestilling, senere end 60 dage før og senest 14 dage før den aftalte rejsedag, har rejsebureauet ret til at beregne sig 80% af rejsens pris, dog minimum depositum samt evt. andre gebyrer.
Ved afbestilling, senere end 14 dage før den aftalte rejsedag, ved for sent fremmøde eller ved kundens udeblivelse uden afbestilling, har kunden ikke krav på tilbagebetaling af nogen del af sin indbetaling. Udeblivelse eller for sent fremmøde betragtes som en aflysning af hele rejsen.

2b) Den rejsende kan endvidere afbestille en rejse inden rejsens begyndelse, hvis der på rejsedestinationen, eller i umiddelbar nærhed heraf, indtræffer uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, som væsentligt berører leveringen af pakkerejsen eller befordringen af passagerer til destinationen.

Såfremt Udenrigsministeriet, Statens Seruminstitut eller anden tilsvarende, behørig myndighed fraråder rejser til det pågældende område i den aktuelle ferieperiode, vil betingelserne for afbestilling normalt blive anset for opfyldt. Endvidere vil betingelserne for kundens afbestillingsret som udgangspunkt blive anset for opfyldt, hvis den pågældende begivenhed i øvrigt på tilstrækkelig objektiv måde findes fyldestgørende dokumenteret.

Afbestillingsretten kan ikke påberåbes, hvis kunden ved aftalens indgåelse var bekendt med den pågældende begivenhed, eller begivenheden var almindelig kendt.

I tilfælde af afbestilling har den rejsende krav på tilbagebetaling af samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen.
Tilbagebetaling skal ske uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den rejsendes afbestilling af rejsen.

2c) Såfremt en slutbetalt rejse, hvorpå der er ydet 3., 4., 5. eller 6. personrabat/ ekstrasengsrabat, ændres eller afbestilles af den rejsende, tilbagebetales det indbetalte beløb fratrukket rabatten for henholdsvis 3., 4., 5. og 6. person samt øvrige fradrag og gebyrer. Er rejsen ikke slutbetalt, vil prisen for de øvrige rejsende blive forhøjet med rabatten. Det samme gør sig i øvrigt gældende, hvor en afbestilling eller ændring medfører, at kunden efterfølgende skal have enkeltværelse eller dobbeltværelse som eneværelse.

Der kan gælde specielle regler for ændring og afbestilling af grupperejser.

3) Overdragelse af rejsen

Den rejsende kan overdrage pakkerejsen til enhver, der opfylder alle betingelserne i aftalen, hvis den rejsende har underrettet arrangøren om overdragelsen i rimelig tid og senest 7 dage inden rejsens begyndelse. Ved overdragelse beregnes et administrationsgebyr på kr. 1.500, samt evt. ændringsgebyrer opkrævet af fx luftfartsselskabet.. Det forudsættes dog, at hotellets, flyselskabets eller anden leverandørs regler ikke udelukker overdragelsen samt, at rejsebureauet underrettes herom hurtigst muligt efter overdragelsen og under alle omstændigheder inden pakkerejsens begyndelse.

Overdrageren af pakkerejsen og den, som får overdraget pakkerejsen, hæfter begge for betalingen af eventuelle udestående beløb og for eventuelle rimelige og dokumenterede omkostninger, som følge af overdragelsen.

Navneændringer kan normalt ikke foretages mindre end 7 dage før afrejse. I de tilfælde, hvor det er muligt at ændre, er ændringsgebyret på 1.500 kr. samt evt. ændringsgebyr opkrævet af f.eks. luftfartsselskaber.

Reklamation og Mangler. Den rejsende skal foreligge bureauet, dennes nærmeste repræsentant eller under- leverandør uden unødig forsinkelse, så fejl eller mangel kan afhjælpes hurtigst muligt.

Den rejsende skal reklamere direkte til bureauet, hvis bureauets repræsentant eller underleverandør ikke kan eller vil afhjælpe eller ikke afhjælper tilfredsstillende efter den rejsendes opfattelse.

Ved reklamation skal den rejsende sørge for at få udleveret en kvittering for indgivelse af reklamation til enten bureauet, dennes nærmeste repræsentant eller underleverandør.

En for sen reklamation kan medføre, at dette vil indgå i vurderingen af erstatningens eller forholdsmæssige størrelse på afslag i prisen.

Krav om erstatning og/eller forholdsmæssigt afslag i prisen – som følger af mangler – som er reklameret rettidigt over for bureauet, og som denne ikke har afhjulpet – skal inden rimelig tid fremsættes af den rejsende over for bureauet – er dette ikke tilfælde, vil den rejsende miste retten til at kunne gøre krav gældende mod bureauet.

Klage kan indgives til: Service & Co. ApS, Niels Bohrs Vej 23, 8660 Skanderborg, tlf.: 70 211 222, e-mail: info@service-co.dk.

Ved tab eller skade påført af selvstændige selskaber (herunder vognmænd, hoteller og flyselskaber), med hvilke bureauet har indgået aftale om levering af tjenesteydelser mv. vedrørende rejsen, frakender bureauet sig ethvert ansvar. Bureauet frakender sig ethvert ansvar for tab eller skade på rejsegods.

Modregning. I forbindelse med, at den rejsende indgiver reklamation til bureauet, så skal den rejsende meddele bureauet, om der er søgt om erstatning eller kompensation hos transportøren ud fra internationale konventioner samt EU-forordninger angående passagerrettigheder og erstatningsansvar ved passagertransport.

Bureauet har ret til at modregne den erstatning og/eller forholdsmæssige afslag, som den rejsende har modtaget efter de forordninger og internationale konventioner i den erstatning og/eller forholdsmæssige afslag, som den rejsende gives efter pakkerejseloven.

Service & Co. ApS ́ ansvar. Dette er altid begrænset til de beløb, som transportselskaberne i henhold til de internationale konventioner, er begrænset til. For flytransport gælder Warszawa og Montreal konventionerne samt EU Forordning 889/2002 og 261/2014 samt Luftfartsloven. Ved søtransport gælder Athen konventionen med tillægsprotokol. Og ved togtransport gælder COTIF/CIV-konventionen om international jernbanebefordring.

Hvis en underleverandør ikke er omfattet af en ansvars- begrænsende konvention, er bureauets ansvar begrænset til tre gange pakkerejsens samlede pris.

Pas, visum, vaccinationer mv. Påkrævet rejsedokumen-tation: Et gyldigt pas med min. 6 måneder gyldighed ved rejsens afslutning, nødvendige dokumenter for rejsens gennemførsel, f.eks. visum og vaccinationsbevis for obligatoriske vaccinationer.

Ved aftens indgåelse skal bureauet oplyse den rejsende om pas og krav til visum, desuden den forventede behandlings-tid for at kunne opnå visum. Dette gælder for danske statsborgere, og såfremt den rejsende har et andet pas end dansk, så skal denne gøre bureauet opmærksom herpå før aftalens indgåelse, så bureauet kan yde den rejsende den rette rådgivning, vejledning samt henvisning til de rette myndigheder. Det er den rejsende eget ansvar at gøre opmærksom på sin nationalitet.

I tilfælde, hvor bureauet ikke søger visum for den rejsende, så er det den rejsendes eget ansvar, såfremt den får afslag.

Obligatoriske vaccinationer samt andre sundhedsmæssige formaliteter som er nødvendige for gennemførelsen af rejsen, skal bureauet oplyse den rejsende om. Der gælder særlige regler for visse lande vedr. ind- og udrejse og hvis dette er tilfældet, vil dette fremgå af aftalen. For yderligere information vedr. sådanne regler, kan den rejsende rette henvendelse til bureauet for regler herom.

Der henvises i denne sammenhæng til www.um.dk samt www.ssi.dk.

Hittegods. Glemte sager skal efterlyses skriftligt hos Service & Co. ApS, Niels Bohrs Vej 23, 8660 Skanderborg. Efter-lysningen skal indeholde en nøjagtig beskrivelse af det glemte. Glemte sager sendes over hele landet pr. efterkrav på kr. 100,-, eller de kan afhentes på bureauets adresse efter aftale. Hittegods indleveres til hittegodskontoret hos Aarhus Politi efter 2 måneders opbevaring hos Service & Co. ApS.

Teknisk arrangør. Teknisk arrangør for kurserne er Service & Co. ApS, Niels Bohrs Vej 23, 8660 Skanderborg.

Værneting. Skulle afhjælpning af fejl eller mangler ikke kunne ske, og kan bureauet og den rejsende ikke finde en passende løsning efter fornyet skriftlig reklamation efter hjemkomsten, kan den rejsende indbringe en klage for Pakkerejse- Ankenævnet, Røjleskær 11, 3. sal, 2840 Holte eller via deres hjemmeside www.pakkerejseankenaevnet.dk.

Ethvert krav mod Service & Co. ApS, som ikke kan løses mellem parterne eller ved Pakkerejse-ankenævnet, skal gøres efter dansk ret, med mindre andet følger af Europa- Parlamentets og Rådets forordning 1215/2012 samt Rom- konventionen af 1980. Søgsmål mod Service & Co. ApS skal anlægges ved Byretten i Aarhus.

Rejsegarantifonden. Service & Co. ApS er medlem af Rejsegarantifonden nr. 3024.

Loading...