De mest stillede spørgsmål

En uddannelse som guide er starten på et anderledes og spændende liv. Men når man starter på et sådant liv, er det klart, at der er mange spørgsmål, der trænger sig på.

Vi har forsøgt at samle de "oftest stillede spørgsmål" herunder. Finder du ikke det svar, du søger, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.

Er du studerende og gerne vil skrive om Service & Co. Finder du her spørgsmål og svar om guideskolen.

Hvordan og hvornår får jeg job, når skolen er færdig?

I afslutningsfasen på guideskolen kommer der to til fire rejsebureauer ned og afholder jobsamtaler til guidejob. Har du interesse i disse firmaer, kan du vælge at gå til en samtale hos en af dem.

Ud over samtalen med et firma, skal du til en samtale med en af Service & Co's egne jobkonsulenter. Ved denne samtale får vi en idé om, hvilke interesser du har. Om du helst vil være børneguide, sports- & aktivitetsguide, ledelse på destination, bæredygtighed i rejsebranchen eller måske noget helt andet. Derefter kan vi rådgive dig om hvilke firmaer, der ville passe godt til dig, så du har bedre mulighed for at finde det helt rigtige job som guide.

Fra du har afsluttet guideuddannelsen, til du står med en kontrakt i hånden, kan der gå alt mellem en uge og fire måneder.

Vi har over 60 forskellige samarbejdspartnere, og tidspunktet for, hvornår du kommer ud som guide, afhænger af, hvornår selskaberne søger nye guider.

Du kan også komme i arbejde senere, hvis du har nogle ting hjemme i Danmark, der skal afvikles først, såsom uddannelse, lejlighed og arbejde.

Hvor lang tid bliver jeg ansat af gangen?

Når du er færdig med guideuddannelsen, bliver du ansat hos en af vores samarbejdspartnere i én sæson af gangen, som er mellem fire og otte måneder på samme destination.

Når sæsonen er slut, får du mulighed for at ønske, om du har lyst til at tage en sæson mere på en ny - eller samme destination - eller om du vil hjem til Danmark. Nogle guider arbejder kun i sommerferien som guide, og er hjemme i Danmark resten af året. Det mest almindelige er dog, at en kontrakt skrives for fire til otte måneder.

Efter endt guideskole er det helt op til dig selv, hvor længe du har lyst til at være guide. Det er meget forskelligt fra guide til guide, hvor længe man er i branchen. Nogle er guider i et halvt år og andre er i 1 år, måske 2 år eller 3 år. Fælles for de fleste er, at de bliver guider for at få et eller flere oplevelses- og lærerige år.

Kan jeg selv bestemme, hvor jeg vil hen?

Når du skal ud som rejseguide, har du mulighed for at ønske, hvilken destination du gerne vil til. Der er dog mange ting, som skal passe sammen, før man får sit ønske opfyldt. F.eks. er det ikke sikkert at firmaet, som lige har ansat dig, mangler flere guider på den pågældende destination.

Du skal altså ikke regne med selv at kunne bestemme din destination første gang, du skal ud, men din chance for at få opfyldt dit destinationsvalg bliver større, jo længere tid du har været guide.

De mest almindelige destinationer for en ny guide er Spanien, Frankrig, Italien, Grækenland, Tyrkiet og Egypten.

Hvilket sprog er undervisningen?

Størstedelen af undervisningen foregår på skandinavisk (dansk/svensk/norsk) og en del af undervisningen på modersmålet (dvs. svensk for svenskerne, dansk for danskerne osv.).

Desuden kan nogle enkelte lektioner foregå på engelsk. At undervisningssproget er blandet, er bevidst fra Service & Co´s side, da dette er en fordel for dig, når du senere skal søge ud i rejsebranchen. På de fleste rejsemål og i de fleste selskaber arbejder man i teams fra 2 op til 10-15 kollegaer både fra Sverige, Danmark og Norge og nogle gange endda fra Finland. Det samme gælder også gæsterne. Du kommer til at servicere gæster fra hele Skandinavien, og så skader det jo ikke at forstå og kunne tale et par fraser på et andet skandinavisk sprog.

Hvad har jeg af muligheder efter guidejobbet?

I første omgang har du mulighed for at stige i graderne ude på destinationen. Du kan blive supervisor (destinationschefens højrehånd), og derefter kan du blive destinationschef.

Hvis du har lyst til andre udfordringer end jobbet som guide eller rejseleder, vil du kunne arbejde som eksempelvis rejsekonsulent (sælger og planlægger på rejsebureau i Danmark). Du har også mulighed for at arbejde på hotel eller i lufthavn og gøre brug af dine erfaringer her.

Det er meget forskelligt, hvad guider bruger deres erfaring til. Nogle tager hjem og fortsætter i en helt ny boldgade, mens andre bliver i branchen resten af livet.

En ting er dog helt sikkert: Det, du lærer på guideuddannelsen og på jobbet som guide, kan man ikke læse sig til på en skolebænk i Danmark. Du bliver god til problemløsning, konflikthåndtering, får masser af menneskekendskab, mulighed for at lære sprog og samtidig får du utrolig mange spændende oplevelser, som ingen kan tage fra dig!

Skal jeg til optagelsesprøve?

NEJ!

Hos Service & Co. har vi ingen optagelsesprøve, da vi mener, at alle skal have lov til at deltage.

Det er det ikke noget krav, at du skal have en videregående uddannelse. I jobbet som guide handler det primært om kontakt med mennesker, situationsfornemmelse og positiv energi, og vi lægger derfor meget mere vægt på din personlighed.

Hvilke arbejdstider har en guide?

Som guide har man ikke faste arbejdstider. Arbejdstiden svinger meget, og du kan arbejde både morgen, aften eller nat. Du har dog en sikker fridag i hver uge.

En normal dag kan for eksempel starte kl. 9.00 og fortsætte frem til kl. 19.00 med cirka to timers siesta midt på dagen.

Om aftenen kan du så eventuelt køre en aftenudflugt eller måske hente gæster i lufthavnen. I princippet er du til rådighed for dine gæster 24 timer i døgnet.

Hvordan melder jeg mig på uddannelsen

Vores tilmelding fungerer efter først til mølle princippet. Det betyder, at dem, som tilmelder sig først, får pladserne.

Vores erfaring siger, at du senest skal tilmelde dig tre til fire måneder i forvejen for at være sikret en plads på uddannelsen. Vi vil dog gøre alt for at skaffe dig plads, såfremt du bestiller vores uddannelse senere, men kan ikke love noget.

Hvis du tilmelder dig nu, er du sikret mod prisstigninger, da vi har prisgaranti. Det betyder, at når vores priser stiger, så stiger din pris ikke, hvis du har betalt depositum.

Du kan bestille direkte på telefon på 70 211 222 eller bruge nedenstående knap til bestilling.

Bestil din uddannelse

Hvor mange "lommepenge" skal jeg have med?

Lommepenge er jo noget meget personligt, og det er selvfølgelig op til dig selv, hvor mange penge du ønsker at medbringe. Vi foreslår 1.200 - 1.500 kroner om ugen. Så er du dækket godt ind mht. frokost, drikkevarer, fritidsfornøjelser og lignende, men man kan godt klare sig for mindre.

Hvad sker der, når jeg har booket en uddannelse?

Så snart du har tilmeldt dig guideuddannelsen, sender vi en mail til den mailadresse, du har angivet i forbindelse med din tilmelding. I denne mail får du information om betaling, billetoplysninger samt information om almindelige vilkår for rejsen.

Senest 7 dage efter tilmelding indbetaler du dit depositum og eventuelt afbestillings- og rejseforsikring. Når vi har modtaget din indbetaling, har du sikret dig din plads på guideskolen. 2. betaling på DKK 8.500 skal indbetales senest 100 dage før afrejse, og det resterende beløb bedes du indbetale senest 60 dage før afrejse.

Bestil din guideuddannelse

Guideskolen tager blot 5 uger.

I løbet af disse 5 uger, vil man blive introduceret for et 100% autentisk guide liv, hvor man både teoretisk og praktisk er i ilden, og hvor man skal vise hvad man kan. Herefter kan man kalde dig selv for nyuddannet rejseleder.

Hvor ligger guideskolen?

Det ville være for kedeligt og koldt, at tage på guideskole i Danmark. Derfor ligger vores guideskoler i Spanien, på Malta og i Thailand.

Læs mere om skolerne

Hvad kræver det at komme på guideskole?

Der findes blot få praktiske krav, som man skal opfylde for at deltage på Service & Co guideskolen. Man skal være fyldt 18 år og derudover er det en fordel, at man kan tale og forstå engelsk. Det er de eneste krav, da vi mener at ALLE kan blive guider.

Det handler altså mere om dig som person, og det du kan og hvad du har at tilbyde. Ydermere skal man selvfølgelig have en fed indstilling og en dejlig personlighed. Alle mennesker er forskellige og det er det der gør rejsebranchen så fantastisk! Var vi alle ens, var det jo slet ikke sjovt

Man lærer rigtig mange ting på guideskolen!

Skoles undervisning er én ting (Og absolut ikke som den form for undervisnning vi kender herhjemme fra) men, at det man lærer om sig selv og sine medmennesker er en helt anden ting. Det er begge ting, som kommer til at have en helt unik betydning og bliver for mange en kick-starter til en helt ny måde, at se verdenen på!

Igennem de mange timers undervisning får man nemlig selv lov, at få fingrene ned i det, det hele handler om. Som elev får man mange nye indtryk og får sat mange ting i perspektiv. Og det er lige præcis dét der gør Service & Co. guiderne til de bedste i rejsebranchen.

Du kan læse mere om fagene her

Hvor kan man få arbejde?

Service & Co. guideskolen uddanner guider fra Sverige, Norge og Danmark. Og der uddannes på årsbasis omkring 650 guider. Med en Service & Co. guideuddannelse er man enormt attraktiv på markedet og derfor kan man nærmest få et guidejob der, hvor man ønsker det.

Vi har et kæmpestort netværk af keypartnere og samarbejdspartnere som ansætter vores guider.

Hvem er vores partnere

Hvordan ser en typisk dag ud i rejsebranchen?

Stå op kl 6.00 for at hente gæster i lufthavnen, køre dem til deres hoteller i bus, hjælpe dem med check-in på deres hoteller, holde velkomstmøde, sælge udflugter, hjælp til lejning af bil el. andet og møde dem på hoteltræf, hvor de kan købe udflugter samt få hjælp/råd/vejledning til andet relevant, oprette sager om dagens hændelser i et log system på kontoret, andet relevant kontor arbejde, fri kl. ca 20.00

Har man nødtelefonen så er man sådan set på arbejde 24 timer i døgnet - Men den skiftes man selvfølgelig til at have

Andre dage kører man også udflugter og har andre praktiske opgaver.

Er det hårdt at være guide?

Der er ingen tvivl om, at guide livet er meget krævende! Man har lange dage og af og til opstår der situationer som kræver ekstra meget af guiden. Det kan være en gæst bliver syg, kommer til skade, er skuffet over hotelværelset eller andet. Og så må man give lidt ekstra af sig selv.

Men har man de rigtige værktøjer til at håndtere disse situationer, så er det faktisk dem der giver aller mest i bagagen! Og på guideskolen lærer man ALT der er, at vide om, hvordan konflikter skal håndteres, syge gæster skal hjælpes og generelt at handle efter bedste evne og situationsfornemmelse.

Så selvom man er træt når man går i seng efter en hård dag, så står man op igen morgenen efter og glæder sig til, at se hvad den nye dag vil bringe!

Hvor bor man?

Typisk bor man i guidelejligheder 2 og 2 eller måske 3 og 3 alt efter størrelsen på lejligheden.

Man har altid sit eget værelse og deler så køkken og bad. Ofte vil man have internet adgang og har man det ikke i sin guidelejlighed så har man det på rejseselskabets kontor.

Når man arbejder i et guideteam bor man også sammen med sit team i et lejlighedskompleks.

I sjældnere tilfælde kan man også blive indlogeret på hotel.

Hvad får man i løn?

En guideløn ligger typisk mellem 3500-5500 danske kroner (udbetalt). Lønnen varierer alt efter hvilken destination man arbejder på da nogle destinationer er ekstremt billige at leve på, hvor andre er ekstremt dyre. Så lønnen bliver altså tilpasset behovet.

Lønnen er de “lommepenge” man lever for på destinationen og den skal betale alt fra tandpasta til fornøjelser.

Bolig mm. er sørget for, af rejsebureauet man er ansat ved.

Er det hårdt at være væk hjemmefra?

Det er klart, at man til tider kommer til at savne sine venner og familie. De kan føles ekstra langt væk, hvis man har en oplevelse man gerne vil dele med dem eller bare lige får lyst til, at invitere dem på besøg.

Men det team man arbejder i vil blive din “familie” og en stor del af din guide livsstil. Og helt naturligt, vil det også være dem du vil bruge, hvis du har en dårlig dag, en success oplevelse eller bare generelt vil snakke om det der sker. De kan nemlig allesammen sætte sig ind i den livsstil man lever som guide – Det kan dem herhjemme ikke helt på same måde, fordi de ikke kender til livet som guide, med mindre de selv har prøvet det.

Så familien og vennerne kommer man hjem til på ferie. Her kobler man af sammen med dem og når ferien så er slut, så glæder man sig også til, at komme tilbage til sin guide familie igen

Hvad kan man bruge guideuddannelsen til, når men kommer hjem til Danmark igen?

Når man kommer hjem fra sine sæsoner som guide, vil man være enormt mange erfaringer rigere.

Erfaringer man har fået, fordi man har arbejdet i nok den hårdeste og mest krævende og lærerige branche, hvor man har med mennesker og service at gøre, på et top professionelt niveau.

Oven i det har man boet i udlandet, lært at stå på egne ben og ikke mindst lært sig selv og sine grænser at kende.

Altsammen noget som giver endnu mere blod på tanden til at fortsætte i service branchen hjemme i Danmark.

Rigtig mange vælger at blive selvstændige, eller får leder jobs når de kommer hjem, fordi det er der de finder udfordringer.

Andre har bare en helt anden motivation til at forfølge drømmen, og gøre dette til perfektion.

Disciplin har fået en helt anden betydning, og det kommer man rigtig langt med.

Der er altså ikke et facit på, hvordan man kan bruge sin guideuddannelse i Danmark, da mulighederne er mange.

Men med Service & Co. guideuddannelsen på dit CV vil det uden tvivl vække stor interesse hos din nye arbejdsgiver – Man vil være super attraktiv overalt i arbejdslivet.

lad os følges