facebook pixel
yuhj

Gratis guidespecialefag

NB Gælder alle guideuddannelser fra januar 2020

Fra Januar 2020 kan du vælge ét gratis guide speciale (værdi 4395,-). Guide specialet er din mulighed for at specialisere dig i et emne indenfor guidefaget.

Drømmer du om at blive aktivitetsguide eller børneguide? Har du en særlig interesse for bæredygtighed, og ønsker at blive specialiseret i bæredygtighed i rejsebranchen? Er du den fødte leder, og vil du specialisere dig i hvordan du leder en destination? Et af disse 4 fag kan du specialisere dig i på Service & Co.’s guideuddannelse.

Du bliver undervist i dit speciale 2 timer om ugen i guideskolens første tre uger. I uge 4 afrundes alle specialefag på en særlig speciale-dag. 

Læs mere om hver fag herunder og tilvælg det fag du ønsker når du bestiller din uddannelse.

Du kan vælge mellem disse guidespecialer:

  • Børneguide
  • Sports- og aktivitetsguide
  • Ledelse på destinationen
  • Bæredygtighed i rejsebranchen

Børneguide specialefaget er en unik mulighed til dig, der lever et aktivt liv, elsker at arbejde med børn og unge og gerne vil kombinere det med et job som guide. Her får du det bedste fra begge verdener!

Med et børneguidekursus giver du dig selv muligheden for at arbejde på nogle af de største og bedste resorts i verden. Der er flere og flere charterselskaber blandt vores samarbejdende rejseselskaber, som udbyder børneklubber til alle aldre, så mulighederne for at kombinere jobbet som guide med masser af aktiviteter, sjov og leg er mange.

Du behøver ikke at være professionel - det vigtigste er, at du er en dygtig servicegiver, og at du nyder en aktiv livsstil og holder af at arbejde med børn og unge. Måske har du passet naboens unger, måske har du været pædagogmedhjælper eller har en uddannelse inden for børn- og ungeområdet. Det er ikke så afgørende. Vigtigst er lysten til at arbejde med netop denne gruppe feriegæster. En gruppe som på alle måder nok er den mest taknemmelige og givende, men som selvfølgelig har brug for ekstra omsorg, opmærksomhed og tillid.

Faget omhandler:

  • Organisering af aktiviteter og lege
  • Jobbet på et familieresort
  • Børns udviklingsstadier
  • Børn med særlige behov
  • Regler og etik
  • Krop og motorik
  • Dans og bevægelse
  • Programmer og shows
  • Afsluttende samtaler

Så hvis du er tosset med børn og kunne du tænke dig at kombinere jobbet som guide med hver dag sammen med en masse glade og sprudlende unger. Så er det specialet som børneguide, du skal overveje.

Bemærk der skal være minimum 10 deltagende elever på holdet for oprettelse.


Hvis du ønsker, at dit aktive liv går hånd i hånd med dit guidejob, så er guidespecialet sports- og aktivitetsguide perfekt til dig.

Der er efterhånden rigtig mange feriegæster, der rejser afsted på "aktiv" ferie. De nyder selvfølgelig solen og varmen, men de vil gerne have lidt mere indhold i deres ferie. Derfor vælger de resorts, hvor de kan dyrke sport og generelt være aktive. Derfor er der stor efterspørgsel på sportsguider.

Lever du et aktivt liv, og gad du godt kombinere guidejobbet med at arbejde med sport og leisure, så har du nu en unik mulighed for, at kombinere det bedste fra begge verdener. Med et Sport- og Leisure-kursus giver du dig selv muligheden for at arbejde på nogle af de største og bedste sportsresorts i verden.

Der er flere og flere charterselskaber blandt vores samarbejdende rejseselskaber som udbyder aktiv ferie, så muligheden for at kombinere jobbet som guide med masser af aktiviteter er oplagt. Du behøver ikke at være professionel sportsudøver. Vigtigst er, at du er en dygtig servicegiver, og at du nyder en aktiv livsstil. 

Faget omhandler:

  • Organisering af sportsbegivenheder
  • Alt om centerkonceptet
  • Aktiv gæsteservice
  • Kost og krop
  • Aktiviteter for alle aldersgrupper
  • Tag træningen med på ferie
  • Jobbet på et sportsresort
  • Guide, instruktør eller entertainer?
  • Afsluttende samtaler

Et lille udpluk af de selskaber, som vi arbejder sammen med og som har særlig interesse for guider med sport og aktivitet som speciale, er Club La Santa, Playitas, Tui-Gruppen, Cosmo Entertainment, Acttiv, og Vital Ocio. Så hvis du har masser af energi og brænder for at aktivere folk omkring dig, så skal du overveje livet som sports- og aktivitetsguide.

Bemærk der skal være minimum 10 deltagende elever på holdet for oprettelse.


Ledelse på destinationen er et speciale fag til dig der på sigt godt kunne tænke dig en lederkarriere i rejsebranchen.
Måske har du allerede prøvet kræfter som leder i tidligere jobs, men der er ingen krav til erfaring. Vigtigst er, at du har lysten til at prøve kræfter med at blive inspirator og leder.

Undervisningen er planlagt så du både stifter bekendtskab med gængse ledelsesteorier, gennemarbejder cases og selv får lov til at prøve nogle af dine nye teorier af i praksis. Du kommer til at bruge din DiSC-profil til at arbejde med at finde din specifikke ledelsesprofil og du får tips til, hvordan du kan udvikle dig allerede fra din første sæson som guide.

Som en del af faget laver du en handlings- og karriereplan, som du kan vise til din kommende arbejdsgiver og som I sammen kan forsøge på at indfri.

Faget omhandler:

  • Ledelse på destinationen – Hvilke lederjob findes der og hvad er jobbeskrivelsen
  • Ledelsesstile og ledelsesmetoder
  • Kommunikation som ledelsesværktøj
  • Planlægning og uddelegering
  • Grundlæggende ledelsesredskaber
  • Din personlige lederstil - Ledelse på mange måder
  • Motivation og handlingsplan
  • Coaching

Hvis du går med en drøm om at have en lederstilling i din fremtidige karriere - hvadend det er i din guidekarriere, eller i en hvilken som helst anden branche - så er dette guide speciale lige noget for dig.

Bemærk der skal være minimum 10 deltagende elever på holdet for oprettelse.


Specialfaget Bæredygtighed i rejsebranchen er for dig, som er optaget af at blive klogere på, hvad vi kan gøre for miljøet og hvad du som kommende guide kan have fokus på, der hvor du kommer hen i verden. Faget belyser de udfordringer der findes ved, at rejse rundt på vores klode og du vil blive undervist i, hvordan man med små ændringer kan gøre store forskelle.

Faget er opbygget således, at du selv får lov til at dykke ned i forskellige emner og afslutningsvis i den sidste uddannelses uge, skal du fremlægge dine erfaringer, som skal kunne bruges som inspiration til resten af eleverne på guideuddannelsen.
Det bliver altså ikke bare en opgave for opgavens skyld, men et stykke informationsmateriale som du skal være med til at videregive.

Ideen med at bygge undervisningen således op er netop, at bæredygtighed er et emne man som guide, kan være med til at gøre gæster og lokale med bevidste om. Specielt hvis man gør det på en måde, som er let tilgængelig for alle.
Ergo bliver en del af opgaven at simplificere og kommunikere om de store udfordringer der kan være på en destination i udlandet og vise tiltag og forslag som du har, let ved at implementere.

Faget omhandler:

  • Bæredygtighed på destinationen
  • Kommunikation til samarbejdspartnere og gæster
  • De små forskelle, hvordan sikre man implementering
  • Facts og finurligheder i forhold til rejsebranchen
  • Certificeringer i branchen, hvad betyder det?
  • Proaktiv planlægning – Hvordan tager vi næste skridt
  • Guiden som ambassadør – Hvordan bliver du rollemodel?
  • Hvilke udfordringer er størst i hvilke verdensdele
  • Markedsføring – Hvordan omtanke kan veksles til god bundlinje

Hvis du går op i bæredygtighed, miljøet og gerne vil udforske hvad du kan gøre som guide for at mindske forbruget i din egen hverdag, men også hvordan du kan guide dine gæster i bæredygtig turisme, så er dette guide speciale lige noget for dig!

Bemærk der skal være minimum 10 deltagende elever på holdet for oprettelse.

lad os følges